VM forberedelser

Den sidste forberedelse til VM

Er du blandt dem som skal løbe VM halvmaraton på lørdag, så venter du sikkert i spænding på at de sidste dage i ugen bare forsvinder…! Der er ikke mere man kan gøre med træningen, formen er hvor formen er. Man skal nu blot holde sig fri af skader, snue og uheld 🙂 DOG er der noget, eller flere ting som kan være afgørende for hvor godt det går og hvor god en oplevelse Du får af løbet.

En motor skal ha brændstof, men det er ikke ligegyldigt om man hælder benzin eller diesel på bilen, selvom begge dele er brændstof. Det er heller ikke ligegyldigt hvad Vi spiser, specielt ikke de sidste dage inden løbet, Vi skal ikke blot tælle kalorier, men vi skal i særdeleshed overveje hvilke kalorier vi spiser. Det bedste mad at indtage som forberedelse de sidste dage, er Ris, Pasta (grov), kylling og grøntsager, masser af det 🙂 Og som tilbehør kan vælges groft brød. Den røde bøf bør man gemme til fejringen efter løbet. Og lige så med alkoholen… Det hjælper IKKE til fysiske aktiviteter, tværtimod. Der skal fyldes rigeligt med gode Kulhydrater på kroppen, så musklerne har noget at arbejde med.

Væske balancen skal også lige justeres… men lad nu være med at tro den skal være helt perfekt allerede om 4 timer… drik lidt ekstra vand gennem hele dagen, de næste par dage, og lad være at overdrive.

Og så er der søvnen, Det er vigtigt for vores restitution og præstation at få søvn nok, men også at søvnen er af god kvalitet, derfor udgå kaffe, the, sodavand, alkohol, chokolade og cigaretter inden sengetid, vær uforstyrret natten igennem, ingen telefoner, iPad, Tv eller lign…!

Sørg for en god solid morgen måltid ca. 4 timer før start, spiser du senere end det, så lad for alt i verden være med at spise dig helt mæt, mådehold er godt. Kulhydrat rig kost, men ikke for meget sukker/sødestof, det fylder desværre godt i depoterne så der ikke er plads til de gode Kulhydrater, og så er de også bare forbrændt inden du får startet løbet… resultatet af dette er at Du kommer til at mangle Energi, måske allerede efter en times tid, måske lidt mere.

Når starten går, så lad dig ikke rive med af stemningen og strømmen…! ALLE kommer til at løbe for hurtigt fra start, men vær opmærksom på din fart og gør alt for at holde den nede på det som er Din plan… hvis man måske løber 8 – 10 sek. Hurtigere end planlagt vil man komme i mål 2 – 2½ min hurtigere, ikke meget, men måske er det lige den fart der gør at man går helt ned og bruger 10 min ekstra på de sidste 5 km. Hold planen, farten ned, hellere et par sek. For langsomt på de første 5 km, det lønner sig i sidste ende.

Og husk så at drikke i depoterne, også den første, med mindre du er erfaren på de lange distancer, så sørg for at drikke lidt men tit, et par mundfulde vand ved hvert depot, ang. energi drik/div geler…! Prøv ikke en masse nyt eller eksperimenter med det. Hvis du tager energi så drik også vand til. Maven arbejder ikke godt med for højt sukker koncentration, og måske skal du en eller to ture på tønden….

Tænk igennem hvad du har brug for, Pak alt dit tøj så du ved alt er der, forestil dig det værst tænkelige.
Vær forberedt….!

Vigtigst er til slut at sige, NYD det nu.

This is once in a Lifetime…!

Rigtig godt løb til alle fra

Ulrik Torp Pedersen
DinLøbetræner.dk

Dette indlæg blev udgivet i din-løbetræner og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.