Så er Juleferien godt i gang for de fleste, og der er flere scenarier at sætte op.
Er du blandt dem som går i ferie mode og tager en slapper på sofaen, og nyder godterne samt indtag af Julens fristelser og så er det det…!
Eller giver det Dig tid til endnu mere træning og aktivitet end i en ellers travl hverdag.
Træning, krop og helbred kender ikke til Ferie, Vi skal træne, være aktive og holde os i gang. Også i ferierne.
Her kommer en lille opskrift/udfordring til at prøve noget nyt…!
Skær ned på træningstiden/distancen pr træning, men doble op på trænings pas.
Hvis du eks løber 5 km om dagen så løb 2 km om morgenen og 3 km om eftermiddagen/aftenen
Hvis du løber 10 km på en dag så løb 3 km om morgenen og 7 om eftermiddagen/aftenen.
Dagens første tur skal løbes QVIKT 😉 der skal fart på og ikke så mange dikkedarer i forhold til hvad vej skal jeg nu løbe eller hvem skal jeg følges med… Det skal være en KORT tur med fart på…!
Dagens sidste tur er hyggeturen/restitutionstur, hvor du evt. følges med en. Tempoet skal være roligt og det skal nydes.
Turene kan også løbes i modsat rækkefølge…!
Min holdning er jo at man bør varme op til enhver løbetur. OGSÅ en lang rolig tur, og i særdeleshed en kort tempo/Intervaltur. Dette for at forberede, specielt leddene til aktiviteterne, og mindske skadesrisikoerne.
Så selvfølgelig sørger man lige for at varme op inden man rigtig går i gang.
Man får på denne måde stadig løbet de km man havde planlagt, men ikke noget med monotont løb. Der bliver afveksling i løbet som kan være med til at gøre turene mere interessante. Og man vil i sidste ende få et højere aktivitets niveau og bedre udnyttelse af træningen…!
Min oplevelse er at alt for mange træner med for højt tempo i for mange km, og dermed ikke får den optimale restitution. Man kan træne nok så meget og hårdt, men glemmer man restitutionen/restitutionsløbeturen så bliver man bare ikke stærkere/hurtigere.
Det er mens man restituerer man bliver stærk og træningen giver resultater…!
Hold kontinuitet i træningen OGSÅ i Juleferien.
Rigtig god Jul og nyd julemaden og godterne med god samvittighed…! 😉
Venligst
Ulrik Torp Pedersen
N.B. Denne træningsform skal vurderes og tilpasses den enkelte efter niveau.