Træningens højdepunkt

Sommerens og efterårets mange træningstimer i løbeskoene kulminerer snart, Allerede på søndag løbes der Aarhus halvmaraton hvor restitutionen forhåbentlig er i fuld gang.
Og med kun 2½ uge til Københavns halvmaraton er det NU de allersidste hårde km skal løbes, før en gedigen restitutions fase skal indledes. Er det derimod Berlin Maraton som er dit mål får Du lige en uge mere til at få styr på de sidste småting og evt. prøve nye sko af 😉 Det er også ved at være sidste chance. Du kan også stadig nå en stabil langtur hvor energistrategien lige testes af. Er du derimod så heldig at skulle løbe på Danmarks MÅSKE hurtigste Marathon rute (HCAndersen Marathon) så har du ca. en måned til starten går. Og den måned kan jo passende bruges til at løbe nogle af de lange tempopas (4-5*2000 m eller 4*2500 m) med et par km rolig jog imellem som pause. Jeg kan kun anbefale at man INDEN det løb man nu skal løbe har været på løbesiden.dk og beregne hvilken fart man skal løbe med for at komme i mål på den tid man ønsker…. Men også at man regner den anden vej, ud fra dit aktuelle niveau, 5 eller 10 km test, beregner hvad der er realistisk for Dig at løbe konkurrencen på. Og så hold fast i en plan. Og her er det vigtigt ikke at løbe for hurtigt fra starten, Hold farten nede på det planlagte og find ind i en god rytme, sørg for at være vel hydreret og fyld løbende på af energi og vand.
Jeg vil bare ønske alle en rigtig god oplevelse med den udfordring/opgave I står over for.
Tænk positiv på dagen, ligegyldig hvad der ellers kommer af uforudsete ting, så bare SMIL, tænk positivt og sig til Dig selv: “Yes I Can”

P.S. Skulle man stå og mangle en halvmaraton i senefteråret så er Salling halvmaraton et godt bud på en hurtig rute, løbet er ikke så stort hvad deltagere angår. Se mere på: Aalborgatletik.dk

Dette indlæg blev udgivet i din-løbetræner og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.